Hverdagens struktur
På de fleste stuer starter dagen med morgensamling, hvor der også bliver serveret et lille mellemmåltid bestående af frugt og brød.
Derefter vil der være aktiviteter i løbet af formiddagen. Det kan være individuelle aktiviteter og aktiviteter i små grupper. Hvert barn har sin egen individuelle plan.
Ca. kl. 11:00 spiser børnene frokost.
Mellem kl. 12:15 og 13:15 er børnene på legeplads eller sover/hviler til middag. I dette tidsrum afvikler personalet på skift deres frokostpause.
Fra kl. 13:15-15:00 serveres dagens tredje måltid. Der er enkelte aktiviteter og hold frem til kl. 15, hvor de første busser kører fra institutionen.
Indtil kl. 15:00 tilstræber vi, at der er fast personale tilstede i alle grupper.
Kl. 15:00-16:00 er der eftermiddagsgrupper.